106 år blev det til for det trykte dagblad BT. I 1916 udkom det for første gang. I 2022 for sidste.

Aviser og købmand
Det kommer ikke bag på mig. For år tilbage var jeg til et foredrag hvor en medieforsker netop mente at mange dagblade ville være nødsaget til at udkomme færre og færre dage, måske månedligt og endeligt rent digitalt. For det er jo ligesom den lokale købmand. Vi vil gerne have hyggen, men har faktisk ikke tid til at sludre med købmanden og vi vil faktisk heller ikke betale for det.

Farvel og på genklik

Newsfeed, loyalitet og tid
Lige så skønt det er at sidde med en rigtig avis mellem hænderne, er det de færreste af os, der har tiden til det.
Når jeg læser avis, bliver det altid stående i køkkenet med en slatten kop kold kaffe hvor jeg mere skimter end læser. Og selv hvis jeg havde tiden – er jeg ikke sikker på, jeg ville sidde med avisen som den egentlig er tiltænkt.
Som de fleste andre forbrugere er jeg ”newsfeedifiseret” (yes det hjemmelavet<img decoding=” />) og min tålmodighed er ringe. Selvfølgelig læser jeg gerne artikler – men kun dem, der fanger min interesse.  Engang fulgte jeg udvalget journalister og læste altid alt hvad de skrev. Men så loyal er de færreste af os efterhånden. Især fordi journalisterne heller ikke får tiden til at skrive det de vil og slet ikke på den måde, de vil.  

Champange propper i loftet..

Champagnepropper og gamle vinduer

Personligt har jeg næsten dagligt klikket mig ind på BT i de sidste mange år. Jeg arbejdede selv på avisen i midten af det nye årtusinde og husker hvordan netop blad og net fusionerede. Det gik ikke stille for sig skal jeg hilse at sige. Det var der nu aldrig noget der gjorde. Dengang lå redaktionen på hjørnet af Grønnegade og i lofterne var tydelige mærker fra alle de champagne-propper, der havde poppet indenfor huset vægge. Flere kollegaer var tidligere alkoholafhængige og vi var helt klart et flertal af rygere.

Vinduerne var så gamle og slidte, at der en dag var et der faldt ned i gården, da en modig kollega forsøgte at lufte ud. Der var rodet og lidt snusket, men det var også drøn hyggeligt. Politiradioen kørte, mens de daglige chefer rendte forventningsfulde rundt.

Om morgenen anede man aldrig om mobilen ville ringe og hvor man eventuelt blev sendt hen. Dengang var der råd til fotografer, så oftest kørte jeg ud på opgave i selskab med en fotograf og var dermed både tryg og i godt selskab.
Vi havde farverige fredage hvor alle mødte ind i farverigt tøj.  Vi arbejdede altid til sent og der var ikke tid til meget privatliv, men vi havde det sjovt.

Forside jæger
Det var på BT at jeg tog mine første spæde journalistiske skridt. Jeg husker suset over at se mit navn i en byline sammen med dygtige kollegaer. Senere blev jeg selv god nok til at være eneste byline på artikler og hen afvejen stod jeg bag en, to, flere forsider.

Men mere vil som bekendt have mere… For mig blev suset, når morgenradioen nævnte mine artikler. For der er nu engang noget næsten magisk ved at producere noget, der giver genklang.

Jeg havde en ven, der arbejdede for daværende kansler Angela Merkel i Tyskland, som fortalte om hvordan de bladrede de danske dagblade igennem hver morgen og hvordan han morede sig, når han så mit navn uden at ane hvad jeg skrev. Men at vide at jeg blev læst, der var ret magisk.

Alligevel sagde min chef ofte at jeg skulle blive bedre til at jagte forsiden. Men det var aldrig dét, der kom først for mig. Jeg ville gerne skrive godt. Blive læst. Respekteret og bidrage. Og fik jeg forsiden, var jeg da ekstra stolt, men det var aldrig min drivkraft. 

Uendelig målgruppe og rigelig spalteplads
Måske det er derfor jeg er vild med det digitale. For her kan vi direkte måle hvor mange, der læser det vi skriver. Den potentielle målgruppe er nærmest uendelig og har man ideerne (og historierne!) er der altid plads nok. 
For mig at se betyder det ikke død over skriftlige medier. Slet ikke. Jeg tror bare det kræver en ganske opdateret forretningsplan at udkomme på tryk med succes. 

Tabloide formater
Derudover skal man huske, at det tabloide som udgangspunkt er let-spiseligt og derfor noget som tv-kanalerne i den grad har taget til sig. Go’MorgenDK, Aftenshowet etc er alle tabloide produktioner. De virker bare aldrig ligeså stødende på læsere/seere når det præsenteres via en smilende vært. Derfor fungerer det rigtig godt. Og derfor fungerer det tabloide rigtig godt på nettet og på platforme som podcasts.

Mulighedernes forandringer
Så er det trist at BT ikke mere skal udkomme? Tja, akkurat som jeg syntes det var lidt trist, da de droppede punktummerne i navnet. For forandring kræver tilpasning. Forandring minder os om en tid, der er forbi. Men forandring er også mulighedernes døråbner.

Jeg takkede faktisk nej til nyhederne på TV2 for arbejde for BT. Flere forstod mig ikke og mente, at det var det dummeste jeg nogensinde havde gjort. Jeg er ikke enig. For jeg sagde ja til muligheder. Akkurat som det digitale BT nu gør. 

Men den historie kan du altid få en anden dag.  

Vil du KVIT & FRIT
Gerne modtag mit e-magasin

"Hvad siger dine ord"

Så klik her på knappen 



herefter vil du månedligt modtage en ny udgave af
e-magasinet og kun så længe du selv ønsker dette.


Success message!

Warning message!

Error message!