For tiden bliver mine artikler offentliggjort i B.T.
Nogle af dem kommer også på www.bt.dk.

Nedenstående er fra min studietid og før min tabloid-tid:-)

I løbet af mit studietid har jeg skrevet forskellige artikler. Nogle er selvsagt bedre end andre. Forhåbentlig vil du få et lille indblik i min skrivestil ved at læse disse.

Dansk artikel om foredrag af Dahr Jamail Læs her

English article about journalist Dahr Jamail Read here

English article about the "Oneseat" campaign Read here

Dansk udredende-artikel om unge mænds trafikvaner Læs her

Dansk udredende-artikel om genindførelse af vildsvin i DK Læs her

Dansk artikel om depression Læs her

Dansk artikel om "Gaderæs" Læs her

Dansk reportage fra "Striben" Læs her

Dansk artikel om pindsvinevennerne Læs her


Stil de svære spørgsmål

Journalisten Dahr Jamail kritiserer USA’s håndtering af situationen i Irak. Han beretter om levevilkår i Irak og kritiserer pressen for ikke at have stillet spørgsmål

Af: Nicola Voss
Danmarks Journalisthøjskole havde besøg af den berømte uafhængige amerikanske journalist Dahr Jamail.
Han opfordrede fremtidige journalister til at gøre grundig research, så de kan afsløre løgne og bedrag ved at stille de svære spørgsmål.
Dahr Jamail mener ikke, at journalisterne i de store amerikanske medier har gjort dette i forbindelse med deres dækning af Irak krigen.
Han mener, at disse journalister er i lommen på de selskaber der ejer aviserne og på regeringen. Derfor rejste han selv til Irak, og i otte måneder dækkede han situationen indefra.
”Jeg syntes, de informationer, som blev bragt i medierne, var utrolig mangelfulde. Derfor rejste jeg til Irak for at rette op på dette misforhold,” siger Dahr Jamail.
Med sig havde han kun sin bærbare og et digitalt kamera.

Misforstå mig ikke
Dahr Jamail beretter om situationen i Irak ved at fremhæve mange statistikker som alle understreger forfærdelige levevilkår for Irakere og amerikanske intentioner som den internationale presse ikke dækker. Han siger:
”Misforstå mig ikke. Jeg synes, Saddam Hussein var en grusom morder, og han fortjener hvad han får.”
En af de ting som Dahr Jamail gerne vil understrege er, at Amerika ikke lever op til deres forpligtelser i genopbygningen af Irak. Han siger:
”Der var sat 7 milliarder dollars af til rekonstruktionen af Irak. De er alle forsvundet.”

Værre dag for dag
Han fortæller at der er en enorm mangel på læger og akademikere i Irak. De fleste er rejst.
Den almene Iraker har kun to timers elektricitet om dagen, og der er en voldsom mangel på rent drikkevand.
”Livet i Irak bliver værre dag for dag,” siger han. Han mener at USA ønsker permanent adgang til Irak, og det er grunden til at USA stadig er i Irak, til trods for at 91 % af Irakerne ønsker dem ud.
”Den kolde krig er blevet afløst af den lange krig,” siger Dahr Jamail.

Hvad kunne være gjort?
Generelt er Dahr Jamails syn på situationen i Irak præget af håbløshed. Han er overbevist om, at hvis journalisterne havde været grundigere og uafhængige, kunne meget have set anderledes ud.
”Hvis nok journalister stillede de svære spørgsmål, underbygget af deres egen research til at påvise løgnene, så kunne man måske have undgået at slå så mange uskyldige mennesker ihjel,” siger Dahr Jamail.

(Bragt på www.djh.dk)

Ask the difficult questions

The US-government wants journalist to behave and not ask the difficult questions that might be hard for them to answer. However journalist Dahr Jamail is not afraid to ask them.

By: Nicola Voss
The air in the auditorium was filled with excitement. The Danish school of journalism had a visit from the famous independent freelance-journalist, Dahr Jamail. He is known for writing stories that criticize the US handling of the situation in Iraq.
Waiting for him to enter the room, students are chatting:
”I am sure this will be exciting, he is one of the big ones” somebody says from the second row. Another supplies:
“He is probably a hardcore critic”.
Dahr Jamail is coming to the Danish School and Journalism to talk about his work as an independent journalist, reporting about the war in Iraq.
Dahr Jamail arrives and starts by saying:
“Thank for attending,” and with a friendly smile he adds:
“And thanks for speaking English.”
He tells that he is a US citizen and that his great-grandfather was a Christian Lebanese. Before he went to Iraq, he worked as a mountain-guy in Alaska, while doing freelance journalism.

It’s going very well
On of the first things that Dahr Jamail does is to quote General Pace (Chief of the Joint Chiefs of Staff) for his statement on the situation in Iraq:
”I’d say it’s going well. I wouldn’t put a big smiling face on it, but I’d say it is going very well.”
To prove general Pace wrong, Dahr Jamail refers to one statistic after the other, saying the opposite. An important thing to remember is that general Pace is talking about the Iraqi situation from an American view - Dahr Jamail from an Iraqi.
Dahr Jamail tells that the company’s behind the newspapers and the Bush-Government has tried to control journalist from telling the whole truth about the situation in Iraq. According to Dahr Jamail they have succeeded in that.

Failed American dreams
Dahr Jamail tells that since the American invasion in Iraq, the child mortality in Iraq has doubled. The Americans have lost 2800 soldiers, and 45.000 are wounded or have fallen ill. However he explains that the accurate number is higher that that.
Hopeful young non-American citizens sign up for serving the military. In return they get a green card and access to the ”American dream.” However they first have to serve the military, which currently means going to Iraq and maybe not returning. The ones, who get killed, don’t appear in the death-figures of American soldiers.
He tells that in October 2004 roughly 100.000 Iraqi’s had died. 86% of these deaths were related to the war. 90% of these had died from gun shots. The Dahr Jamail talk about how misery continues. He tells that 7 billion dollars that were supposed to be used on infrastructure/reconstruction in Iraq suddenly is missing.
In between the sad stories coming out with the calm voice of Dahr Jamail, he often returns to the quote of general Pace saying:
”The situation in Iraq is going well.”

War is the same all over
”As it happens in every war, the intellectuals and academics have left Iraq, because they are prime targets for kidnappers,” Dahr Jamail says.
Before the invasion there were 34.000 registered doctors in Iraq. Now there are 18.000.
The general Iraqi citizen only has two hours of electricity a day. 68% have no safe drinking water. This circumstance adds up in horrible health problems, and few doctors to provide help.

US plans
The Americans have currently 6-12 permanent US-bases under reconstruction in Iraq. He tells about ”the Camp Victory” that the US is building in the middle of the green zone, in central Baghdad. Around it is a high concrete wall. Those living here, have conditions that are unbelievable better than the average. In here there will be clean water, swimming pools, yoga-classes and a school among many things.
”The US people need permanent access,” Dahr Jamail says and adds:
”The constitutional referendum is a joke. It is written in English and translated into Arabic.” He believes that the cold war has been replaced with the long war.

Ask the questions
At the end of Dahr Jamail’s visit he encourages the future journalist to:
”Ask the difficult questions, back them up with your own research and show all the lies. If journalists did that, perhaps many of the innocent deaths in Iraq may have been avoided.”


The citizens of the European Union - united in diversity

More than one million citizens in the European Union have signed a campaign saying that the European Parliament should only have one seat located in Brussels. However France has an interest not to agree.

By: Nicola Sandra Voss
The European Union is not often a hot subject in the media or on ordinary people’s lips. However, it has been for the last weeks. The Oneseat campaign is the webpage www.oneseat.eu where citizens add their name to a statement. The campaign has obtained more than one million signatures on the statement saying it is unnecessary to have a traveling European Parliament (EP). It costs the European citizens more than 200 million euros a year to move the Parliament between Brussels/Belgium and Strasbourg/France and therefore the Parliament should only be located in Brussels.
A little week ago the woman behind this initiative, Swedish liberal parliament member Cecilia Malmström handed the signatures over to the European Commission. It is the first time ever that citizens have made an initiative like this, and in 4 month 1 million citizens from different EU member states have joined the fight for Oneseat.
However this does not ensure that the European Parliament in the future will have only one seat. In the Constitutional treaty it is said that the European Parliament should be located in both Brussels and Strasbourg and that it has to meet in Strasbourg 12 times a year. That actually means that one month the parliament members have to travel to Strasbourg twice because of their summer vacation. To change this all the member states have to agree on it in the European council. This also means that the parliament members have no influence about where they meet. The optimists say that the politicians cannot neglect 1 million citizens. The pessimists say that France will never agree to give up the parliament in Strasbourg.¨

Good faith and intelligence
However no body really knows what the French government believes, because they have not given a public statement. Not yet at least.
Nicolas de Grandville, press spokesman of the French permanent representation to EU says that even though the Government has not given a statement he believes that there are many reasons why France would like to keep the Parliament in Strasbourg. He says:
“First of all there is the common EU law that is written in the treaty and is applied and respected by everyone. And it is the member states in the European Council that has to decide this matter. But it is also about respecting our agreement and working in good faith and intelligence.”
The argument about working in good faith and intelligence is also the argument the woman behind the campaign, Cecilia Malmström uses when she describes why she believes that the Parliament should have only one seat:
”If we had only one seat we would be able to work better in a more modern way and thereby be more effective. When citizens take part in this discussion they give hard working politicians a ridiculous image because of the two seats. The airplane traffic has big environmental costs and most important it brings huge expenses to the taxpayers.”

Money talk – nobody walks
In politics money always has, and always have had, a saying. Nicolas de Grandville says:
“The French government has been making efforts because of the high traffic in Strasbourg. Next year the “hi speed train” will go through Strasbourg and that is a financial cost, but we are happy to pay it because it is part of the diversity within the EU.”
Recently members of the Budget Control Committee discovered that the EU has been paying a huge overprize to Strasbourg City for renting the buildings in Strasbourg. They are now in the progress of buying them. Nicolas de Grandville believes that it is another reason for why it would be a bad idea to take away the Parliament from Strasbourg. However members of the Parliament have said that the buying process will make it easier to decide what the buildings should be used for.
Cecilia Malmström says that while the enlargement of the EU is a fact, the buildings in Strasbourg will not be able to house all the members. She says:
“Strasbourg is simply too small for the parliament with it enlarging all the time. And for a lot of Parliament members it is exhausting to travel forth and back for something that especially for the elder generation has only one purpose. It is a symbol of the peace between Germany and France.”
Nicolas de Grandville also believes it is a symbol, but unlike Cecilia Malmström he believes it is an important symbol. He says:
“One of the main characteristics of the EU is our difference. It is what sticks us together. We are united in our diversity and the EU being located in Brussels, Luxembourg (EU court only) and Strasbourg shows this diversity.”
One might believe that the Oneseat campaign is an attack on everything that is French. Cecilia Malmström says:
“It is certainly not a campaign against the French. It would also make everything a lot easier for Strasbourg if they had something permanent. Then they could plan the infrastructure after this. I have many French colleagues in the parliament that secretly has told me that they sympathies with me.”

Pressure on France
The politicians that support the campaign all believe that in order for France to give up the parliament in Strasbourg they would want something in return. Danish parliament member Mogens Kamre says:
“We are hoping to put so much pressure on France that a negotiation will occur. The content of this negotiation will probably be that France will want something else in return. For example a huge university in Strasbourg, paid with buildings and the running cost for 25 years, or something else that is completely shameless. France is already milking the EU for a lot more money than they are entitled too. The net sum of the United Kingdoms contribution to EU is essentially higher than the one from France – in spite of the English “discount.”

Democracy, dialogue and debate
Today the number of citizens signing the campaign on “oneseat.eu” has reached more than 1.020.000.Of these nearly 50.000 are Danish citizens. According to the Danish newspaper Politiken 40 % of all the signatures comes from Holland and in France, the home country of Strasbourg 20.000 citizens has signed.
In all of EU there are about 450 million citizens. In this light one million might sound as a small amount. The reason for why exactly one million signatures were the goal comes from the Constitution Draft that both France and Holland voted “No” to.
In the draft it says that if the citizens collect one million signatures they can ask the Commission to make a proposal on this matter. Vice-president in the Commission Margot Wallström has since the fallen treaty (The Constitutional Draft) said that to increase the activity of the citizens, the whole Commission endorses that citizens take part in EU matters. Thereby she calls on the citizens to do this.
Margot Wallström is the lady behind the Plan D for Democracy, Dialogue and Debate. She hopes this will occur while the entire EU are having a “break to think” after the fallen treaty.


Unge mænds trafik (u)vaner


Mange unge mænd mellem 18 og 24 år har en dårlig trafikkultur. De mangler respekt og kommer ofte galt af sted. I Vejle ved de hvordan man lærer de unge mænd respekt.

Af: Nicola Sandra Voss
Fart og biler er en af de ting, som de fleste unge mænd interesserer sig for. I dag skal man ikke iagttage trafikken i særlig lang tid før man ser en top tunet bil køre forbi. Ofte ligger der hundredvis af arbejdstimer og tusindvis af kroner bag bilens unikke udseende. De unge mænd elsker deres biler, og ”styler” dem med nye udstødninger, sænkede undervogne og kæmpe fælge. Det er en trendy livsstil, som desværre også forbindes med ulovlig gade-ræs, mange trafikuheld, og adskillige med døden til følge.
I år 2004 var der 2485 unge mænd som var involveret i en trafikulykke. 37 blev dræbt. Mange af de tragiske dødsuheld sker, når de unge mænd er påvirket af noget, eller når de skal vise sig for vennerne.

Konge på vejen
”Vi kalder det den mobile fest kultur, fordi man et eller andet sted ikke tager situationen tilstrækkelig alvorligt og glemmer, at det et eller andet sted er en dødsmaskine, man sidder i” siger Mette Møller. Hun forsker på Danmarks Transport-forskning i livsstil og bilkørsel blandt unge. De unge mænds opfattelse af biler skiller sig ud fra de resterende bilister.
”De unge mænd er meget glade for deres bil, og har en masse følelser knyttet til den. Den giver gode oplevelser, det er smart, den giver dem identitet og de føler, de får en forhøjet status via deres bil,” siger Mette Møller. Det kan derfor vække undren, at de unge mænd samtidig er så stærkt overrepræsenteret i ulykkes-statistikkerne.
De 18-19 årige har syv gange større risiko for at blive involveret i en trafikulykke, end deres forældre. De 20-24 årige tre gange større. Mette Møller siger hertil:
”Vi ved, at en del af mekanismen omkring unge bilister er selvovervurdering i forhold til at sige, jeg er konge på vejen og denne her fartgrænse, behøver jeg ikke overholde.”
Desværre er det ikke alle unge mænd der kører godt. Det erfarer nogle af dem når de deltager i kurset ”Respekt for fart” i Vejle.

Respekt for fart
Kurset ”Respekt for fart” er et heldagskursus. Alle unge fra hele landet mellem 18-24 år kan tilmelde sig, og mange kommuner giver tilskud. På kurset testes de unges køreegenskaber, og de møder politibetjente og ambulancefolk. Dernæst er der foredrag af en ”trafikinformatør,” som er blevet handicappet efter en trafikulykke.
Som belønning får deltagerne tilbud om besparelser på bilforsikringer på op til 68 % hos Alka Forsikring. I starten troede Alka, at de billige forsikringspræmier skulle være en form for sponsorat, men der tog de fejl.
”De unge mænd betalte 7-8 gange mere for deres bilforsikringer, og alligevel havde vi større udgifter end indtægter med denne gruppe. Derfor tilbød vi en billig forsikringspræmie for at lokke dem til kurset - og så tjener vi oven i købet på det,” siger en tilfreds Jørgen Knudsen fra Alka Forsikring.
Femårsopgørelser fra Alka viser, at de unge der har deltaget i kurset ikke efterfølgende indblandes i ulykker med personskade. Men desværre stemmer disse tal ikke overens med de generelle ulykkestal for Danmarks unge mænd.
Kørerlærer Michael Lønbæk, som er projektleder på ”Respekt for fart,” er også meget glad og tilfreds med kurset, men har stadig flere ønsker for det, og siger:
”Jeg ser gerne, at kurset bliver obligatorisk i forbindelse med erhvervelse af kørekort.”
Dette overvejer Færdselssikkerhedskommissionen for tiden.

Fart som lokkemad
På kurset er den maksimale hastighed 110 km/t, og det ser formanden for de køretekniske anlæg Karsten Kræmer som et stort problem og siger:.
”De kører alt, alt, alt for stærkt.” Men netop farten er en del af tiltrækningen for de unge mænd. 20 årige Per Holdste har deltaget på kurset, og forstår ikke kritikken og siger:
”Man kører jo højst 110km/t!” Han syntes kurset var ok, men:
”Det var skuffende at vi ikke kørte mere.”
Til trods for kendskab til færdselsreglerne, kører de unge mænd ofte alt for stærkt. Robert Troelsen er 21 år og bilmekaniker. Hans glæde og interesse for biler er ikke anderledes end andre unge mænds. Han siger:
”Det fedeste er at mærke accelerationen. Når man kører ræs mærker man adrenalinen pumpe og det giver et kick.”
Mette Møller har tidligere evalueret kurset og ser en masse potentiale i det. Hun er dog skeptisk omkring selve banekørslen og siger:
”Det hele strander på at man ikke har særlig meget erfaring omkring banekørsel, derfor vil jeg heller ikke afvise det.”

Køretekniske klubber
Efter at have deltaget på et ”Respekt for fart kursus” tilbydes de mest fartglade at melde sig ind i en Køreteknisk klub. Klubberne arrangerer udflugter til lukkede baner, hvor medlemmerne kan få ræset ud.
Formand i køreteknisk klub i Vejle, Rasmus Brandslund, har gode erfaringer, når klubben har været ude og køre ræs en hel dag.
”Så er der ligesom ro på i noget tid. For det er hårdt at køre ræs” siger Rasmus Brandslund. Endnu en af drivkræfterne bag Køreteknisk klub i Vejle er Lars Høstrup.
”Jeg kan godt lide at spørge folk om, hvor mange gange, de har prøvet at køre 130 på motorvejen og skulle klodse bremsen, mens de tog kørerkort. Det har ingen prøvet, men det prøver de hos os. For det er sådanne situationer, de risikerer at komme ud i.”
Det eneste krav for medlemskab er bopæl i kommunen. Arbejdet i klubberne er baseret på ildsjæle, som vil investere en masse uaflønnede timer. Måske er det årsagen til, at der kun findes sådanne klubber i Vejle og Roskilde.
Alle unge mænd bor jo ikke i Vejle, og derfor er de overladt til selv at finde måder at dyrke deres hobby. Fra statens side indføres der forskellige kampagner som ”fart gør ondt værre.”
”Men problemet med de unge mænds trafikvaner løses jo ikke ved sådanne kampagner” fastslår trafikforsker Mette Møller.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at i år 2025 vil der være 25 % flere unge mennesker i alderen 17-24 end der var i 2005. Michael Lønbæk siger:
”Man må jo spørge sig selv: Hvor længe kan vi vente? Hvor længe har vi råd til at vente?”




Måske vilde vildsvin i Danmark

Hvorvidt vildsvinene skal tilbage til Danmark og leve i vores fri natur, er der meget delte holdninger om. Landmændene frygter epidemier af svinepest og milliarder af tabte kroner. Danmarks Naturfredningsforening siger, at landmændene ikke kan bevise denne sammenhæng.

Af: Nicola Voss
Dansk bøgeskov og vilde vildsvin. En blanding der lyder forkert i de flestes hoveder. Som priviligerede danskere, er man vant til at have skoven for sig selv, og frit kunne tage familien med på skovtur og plukke blomster, svampe og så videre. Om besøgende i de danske skove ville tiltrækkes eller ligefrem skræmmes af vildsvinenes tilstedeværelse, skal stå hen i det uvisse. Men spørgsmålet om hvorvidt vi skal have frie vildsvin i de danske skove, ligger for tiden afventende på familie- og forbrugerminister Lars Barfoeds skrivebord.

Frygten
Hidtil har den største skepsis ved at indføre vildsvin været frygten for, at de vil forøge risikoen for svinepest og andre svinesygdomme blandt de almindelige tamsvin – de velkendte gryntende lyserøde grise. Men en ny rapport, ”Wildrisk,” foretaget af Danmarks fødevareforskning, Fødevarestyrelsen, Danmarks miljøundersøgelser, Danske Slagterier og tyske vildsvineeksperter konkluderer, at denne risiko er stærkt begrænset.
Derfor stiller flere miljøorganisationer nu spørgsmålstegn ved, om denne frygt er stor nok til at holde vildsvinene ude af deres gamle hjemland.

Vildsvinene indvandrer
”Vi synes jo, vi skal have så meget natur som overhovedet muligt. Derfor bør de dyr, der oprindeligt har boet her og som naturligt indvandrer få mulighed for at være her. I årevis har man jo skudt dem ned, fordi de hele tiden går over den dansk/tyske grænse. Det synes vi, er meget trist,” siger Thomas Færgeman fra Danmarks Naturfredningsforening.
Chefkonsulent i Landbrugsraadet, Per Olsen, mener dog, at der er flere aspekter i problemstillingen ved at indføre vildsvin som fast beboer i den danske natur:
”Selvom der er meget små chancer for, at Danmark ville få svinepest på grund af vildsvin, så ville det give ualmindelige store konsekvenser, hvis vi fik et sådant udbrud. Desuden forholder rapporten ”Wildrisk” sig kun til svinepest og ikke til andre sygdomme som mund-og klovsyge. Så der ved vi stadig ikke noget.”

Vildsvin i Europa
I næsten alle de andre europæiske lande er der vildsvin. Polen er især kendt som et foretrukkent land for jægere på jagt efter det store, stærke dyr med de store hjørnetænder.
Men også landbrugslande som Frankrig og Tyskland har mange vildsvin. Til trods for at de har været ramt af svinepest, er det aldrig blevet til epidemier.
”Men Frankrig og Tyskland er også meget større lande end Danmark, med kæmpe arealer til vildsvinene. I Danmark flyttede vi ud på markerne for mange år siden. I Tyskland er man blevet boende i små landsbyer med marker udenom og så skov. Desuden har Danmark også mange flere veje, og dette vil kunne vise sig i form af flere trafikuheld, hvis vi får frie vildsvin i Danmark” siger Sven Warning, der er skovfoged i Århus Dyrehave, som huser 12 vildsvin og 4 små unger.
I Sverige har man frie vildsvin, og har som følge heraf oplevet en markant stigning i trafikulykker.
”Man kan jo ikke have både trafik og natur. Trafikmæssigt er det et reelt problem, men så må man tage sine forholdsregler og skilte med det. Selvom vi har fået flere trafikulykker på grund af rådyrene, så er bestanden stadig steget voldsomt de sidste ti år” siger Thomas Færgeman fra Danmarks Naturfredningsforening.

I tilfælde af udbrud
Hvis der kom et udbrud af svinepest i Danmark, ville det kunne koste dyrt. Cirka 84 % af svinekødsproduktionen eksporteres, svarende til 30-40 milliarder kroner.
På Danske Slagteriers hjemmeside står der, at 60 % af de primære svinepestudbrud der forekommer i Tyskland skyldes kontakt med vildsvin. Når dette sker vaccinerer man både vildsvin og tamsvin.
Jørgen Bo Larsen, professor ved KVL (Den Kgl. Og veterinær- og landbohøjskole) siger:
”De lande vi eksporterer til ville bruge et eventuelt udbrud af svinepest, som en teknisk handelshindring. De vil jo gerne beskytte deres hjemmeproduktion og et udbrud af svinepest ville kunne bruges som argument for at stoppe importen.”

Smitten
Børn der ikke gider spise deres madpakke, og i stedet smider den i skovkanten på cykelturen hjem er en for mange velkendt situation. Hvad mange derimod ikke ved er, at denne situation i værste fald ville kunne være årsag til milliarder af tabte kroner.
Hvis spegepølsen på rugbrødet er inficeret med svinepest og et vildsvin spiser madden, ville dyret få svinepest (mennesker kan ikke inficeres med svinepest). Hvis vildsvinet så kommer i kontakt med en almindelig gris, inficeres det, og det kan være begyndelsen til en epidemi af svinepest blandt landets grise.
Dette ville påvirke landbruget stærkt. Man ville ikke kunne eksportere dansk svinekød, og dermed komme i økonomisk modvind og staten ville tabe mængder af kroner til sin skattekiste.
”Når danske slagterier har været med til at lave en rapport, der viser at chancerne for at få svinepest ved at have vildsvin, er så små som de er, så synes vi ikke der er nogen grund til at holde dyrene ude af landet” siger Thomas Færgeman fra Danmarks Naturfredningsforening.

Atomkraftstankegang
”Det er jo ikke en sort hvid verden og man bliver nødt til at have en form for ”atomkrafttankegang,” fordi et eventuelt udbrud af svinepest, ville være en katastrofe for svineproduktionen,” siger Per Olsen fra Landbrugsraadet og fortæller videre om andre problemstillinger.
”Det ville jo også være et stort problem for friluftsbesætningerne, hvis vildsvin kunne komme ind til dem. Det ville blive meget problematisk. Sikkerheden på de danske restepladser ville også være ændret. Vildsvin er jo nogle enorme dyr med stor appetit, så de ville drages mod restepladser og spise madaffald. ”
Men spekulationer og frygt er ikke noget professor Jørgen Bo Larsen, KVL forholder sig til.
”Landbruget kan jo ikke dokumentere, at der skulle være en reel forøget risiko for svinepest, så der er som sådant intet til hindre for at få vildsvin i Danmark. Det vil faktisk være godt for skovene, fordi vildsvinene vender al jorden rundt og dermed skaber et rigtig godt såbed. De vil kunne bidrage til den naturnære skovdrift, som vi fremdyrker i Danmark. Desuden vil de give mange oplevelser for folk i skoven - gøre den spændende, og for jagt interesserede vil det være meget interessant og værdifuldt.”

Erstatningsordning
Hvis vildsvinene skulle bevæge sig ud fra skovene ville de kunne ødelægge marker, golfbaner og sågår haver. Det er meget store og stærke dyr, som ikke lader sig stoppe af en lille havelåge.
”Generelt vil vildsvin ikke genere danskere eller rasere danske marker. Men vi synes da, at man bør lave en kollektivforsikring eller en erstatningsordning, hvis det skulle ske. Hvis for eksempel en vildsvinefamilie en nat skulle gå ind på en majsmark, vil marken være helt ødelagt næste morgen. Så en erstatningsordning er en rigtig god ide. Det har man også gjort med kronvildtskader,” siger Thomas Færgeman fra Danmarks Naturfredningsforening.

Kloge dyr
Vildsvinene er de klogeste pattedyr og til trods for deres lidt tunge udseende skal man ikke tage fejl af dyrenes intelligens. Skovfoged Sven Warning siger:
”Vildsvin er de dyr der minder mest om menneskene. De er meget kloge og nogle mener ligefrem, at de har en 6. sans. Mange jægere har fortalt om vildsvin der fornemmede deres tilstedeværelse, til trods for at de hverken burde kunne se eller høre jægeren.”
Men selvom mennesket er vildsvinets værste fjende, er vildsvinene ikke aggressive overfor mennesket. Så hvis mange frygter vildsvinene som værende store, farlige, tunge mørke dyr med lange snævre snuder og lange hjørnetænder, skal denne frygt ikke overdrives.
”De er bange for mennesker, men kan godt blive tamme. Nogle af vores vildsvin kan faktisk spise af vores fodermesters hånd,” siger Sven Warming, som er skovfoged i Århus Dyrehave.
Hvorvidt vildsvinene bydes velkommen hjem til Danmark eller ej bliver afgjort indenfor den nærmeste tid, når ministeren har haft tid til at tage stilling til sagen.
En berømt statsmand, Winston Churchill skulle engang have haft sagt: ”Jeg kan ikke lide hunde – for hunde ser op til en. Jeg kan ikke lide katte – for katte ser ned på en. Men svin – de behandle os som ligeværdige.”





Den sminkede gråspurv

Depression - alvorlig sygdom som dagligt rammer mange mennesker. Camilla var kun 18 år da hun blev ramt.

Af: Nicola Voss
Camilla var kun 18 år og gik i 2g, da hun blev ramt af en depression. Hun mener, at det kom snigende fra før gymnasietiden. Om morgenen orkede hun næsten ikke at stå op. Der var intet at stå op for. Dette gav sig til udtryk i 34% fravær i 2g. I skolen fungerede hun som psykolog for sine medstuderende. De mente at hun forstod dem og deres problemer. Men der var ingen der forstod Camilla. Hun satte et skjold op mod omverdenen, og sagde til sig selv, at de ikke forstod hende fordi hun var speciel. Hun stod nærmest udenfor verdenen, og bebrejdede verdenen at den var ond. Hun satte sig selv op på en piedestal, og dette skønt hendes selvtillid var meget lav. Hun følte ikke at hun følte noget. Hun kunne ikke føle noget. Det hele var ligegyldigt fordi ingen forstod hende.

Depression, kvinder og symptomer
Det er ikke sikkert hvad årsagen til depression er, men nyere forskning tyder på, at depression skyldes en ubalance i samarbejdet i hjernecentrene. Denne ubalance kan opstå hvis man er udsat for psykiske belastninger igennem længere tid. Det kan også komme som følge af bestemte sygdomme, medicin eller stofmisbrug. Nogle forskere mener også at man kan være arveligt disponeret. Noget af det nyeste er at man kan scanne folk for at se om de har en depression.
Der findes forskellige former for depression. Mest almindeligt er den milde form. Dagligt rammer den milde form for depression mellem 100.000 og 200.000 danskere. Dobbelt så mange kvinder som mænd rammes af depression. Denne statistik kan være noget så simpelt som et udtryk for, at kvinder er bedre til at søge hjælp end mænd.
Der er mange forskellige tegn og symptomer på depression. Nogle føler sig nedtrykte, mens andre har svært ved overhovedet at føle noget. Generelt går depression ud over selvværdet, som ofte resulterer i selvbebrejdelse og skyldfølelse over ikke at slå til. Hos mange ses rastløshed, koncentrationsbesvær, søvn- og appetitproblemer, indelukkethed og mangel på energi og kræfter. Mange af de ramte ser livet med så sorte briller, at døden vil være en befrielse for dem. Selvmordstanker ses ofte hos de ramte, og cirka 15-25% af de svært deprimerede begår selvmord.

Unge med depression
I løbet af de sidste par år er hyppigheden af depression bland unge steget. I dag rammes 0,6% af småbørn og 3% af alle unge stifter bekendtskab med depression. Denne udvikling er højst sandsynlig en konsekvens af dagens samfund og de forventninger som de unge dagligt konfronteres med. Det at unge rammes er relativt nyt og derfor findes der endnu ikke særlig meget forskning med fokus på denne aldersgruppe.

Gråspurven
Hvor weekendens fester er ugens højdepunkt for mange gymnasieelever, fandt Camilla dem overfladiske. Hun syntes at de rigtige ting i livet var mere interessante. Ting som sandheden, livet og døden.
Den eneste Camilla virkelig kunne snakke med var hendes røde bog. I den skrev hun små historier. En af dem handlede om en sminket gråspurv, som var landet i et træ. Helt alene sad den der. De andre fugle kunne ikke forstå hvorfor den ikke fløj. Den havde jo vinger. Men den sad fast - skønt den ikke sad fast i noget.

Behandling
Camillas mor så det komme og fik arrangeret at Camilla hver uge skulle til psykolog. Men samtaleterapi var ikke nok og Camilla fik desuden forskellige former for medicin. Dette resulterede i at hun ikke havde menstruation i halvandet år.
Før man tyer til medicin-behandling af mennesker med depression, er det vigtigt at have givet samtaleterapi og rådgivning en chance.
Svært deprimerede kan dog ikke komme ud af depressionen ved terapi alene. I sådanne tilfælde er det nødvendigt først at fjerne de værste symptomer med medicinsk behandling. Mest afgørende for en vellykket behandling er dog de deprimeredes egen indsats og vilje til at komme ud af depressionen.

De tre s’er
Selvoptaget, selvdyrkende og selvforelsket. Disse tre ord ændrede alt for Camilla. Sådan betegnede Camillas psykolog hende. Smertefuldt rungede lyden i Camillas ører, men hun kunne godt se at det var sandt.
Det at have depressionen var dog meget lettere end at komme ud af den. Da Camilla var ramt af depression, blev alt positivt vendt til negativt. Hun levede med en frygt for, at himlen ville falde ned i hovedet på hende.
I forbindelse med Camillas normaliseringsproces, opdagede hun at på nogle områder var hun foran sine medstuderende og på andre bagud. Foran fordi hun havde en bevidsthed om livet og de store ting i det. Bagud fordi hun ikke havde dyrket venindeting og kærester.
Hendes psykolog opdagede at Camilla viste stor fremgang, da hun begyndte at komme med dårlige undskyldninger for ikke at komme til samtale. Camilla sagde blandt andet at der ikke havde været plads til hende i bussen.

At føle
I takt med at Camilla fik det bedre, fik hun igen et godt forhold til sine forældre. Hun har måttet tale med veninder om det, og skal stadig minde sig selv om, at det er okay at trække på sine venner. I dag er hun glad for bare at kunne føle noget, men hun ville dog ønske at hun ikke vidste hvor dårligt man kan have det.
Hun har vænnet sig selv til at give sig selv lov til at være glad. Hun lever med både vrede og frygt. Vrede over at netop hun skulle rammes, når så mange ikke bliver det. Frygt for at blive ramt på ny.

Legoklodser
Camilla mener at vi alle har en masse røde legoklodser. Nogle har så også en sort. Camillas depression og alt hvad den har medført er hendes sorte legoklods. I dag er hun opmærksom på at den sorte ikke får smittet de andre.
Generelt er hun rolig, og rationelt tror hun på, det ikke kommer igen. Men følelser er ikke rationelle. Når Camilla bliver ked af noget minder hun sig selv om, at hun havde det godt i sidste uge. Det giver hende ro for så længe hun kan huske noget godt og glædeligt ved hun, at sorgen blot er en reaktion på at hun lever.





Der er et yndigt land… men der er også gaderæs

Professionel racerkører og garvet politikommissær er enige om, at lukkede baner til lovlig bilræs er vejen frem

Af: Nicola Sandra Voss
”Trenden” med ulovlig gaderæs er eksploderet de sidste år. De unge mænd er vilde med det, og film som ”Fast and the furious” og spil som ”Need4Speed” bevidner, at der er stor interesse og salg i det. De fleste har da også set reklamer for firmaet THansen med sloganet ”så kører det for dig!”
Racerkører i Martin Jensen siger:
”Jeg tror, det er kommet for at blive. Det er en hobby, en livsstil, og en måde at udtrykke sig på. Bilerne er ”custom made,” altså lavet til den enkelte.”
Når Martin Jensen har tid, hjælper han til hos Bilxperten i Glostrup og møder kunderne.
”De unge mangler respekt for fart, og de mangler respekt for andre mennesker.” For at løse problemet, mener Martin Jensen, at de unge bør føle, hvad fart er og siger:
”Hvorfor ikke lave en bane, hvor de kan prøve deres bil, og se hvad den kan.”
Martin Jensen er blot en blandt mange, som i årevis har kæmpet for et lukket baneanlæg til lovligt bilræs.
Politikommissær Henrik Vallø har gennem årene været til mange møder for at få et baneanlæg.
”Vi vil meget gerne have et lukket anlæg med ordnede forhold” siger han, for politiet bruger uanede mængder af tid og kræfter på at jagte de unge mænd.
I Malmø er der en bane til lovlig bilræs, og hver onsdag drager mange danske unge mænd derop. Christer Håård, der er leder af banen, siger:
”Vi har rigtig mange danskere heroppe, og de opfører sig rigtig pænt. Vores bane er en stor succes og har næsten ryddet det sydvestlige Sverige for ulovlig ræs”.
At køre ulovligt gade-ræs, og have benzin i blodet behøver ikke hænge sammen, hvis man spørger Martin Jensen.
”Dem, der synes, det er sjovt at blive jagtet af politiet, er der jo ikke for at køre ræs,” siger han og tilføjer: ”Der er aldrig ballade, selvom der er rigtig rigtig mange mennesker samlet. Det er ikke som med fodbold. Her har de respekt for hinanden.”




Mødested for pumpede slæder

Brølende udstødninger og skrigende dæk efterfulgt af lugten af brændt gummi er kun noget af den underholdning som ”Striben” byder på denne aften

Af: Nicola Sandra Voss
Der skal køres ræs, og stedet er 20 km uden for København ved et transportcenter. Det er ulovligt!
Klokken er 22:30 og området er fyldt med biler og endnu flere mennesker.
To og to holder bilerne i kø og venter på at der gøres tegn til ”take off.” Flere biler ankommer og der parkeres tilfældigt.
Bilerne omtales som ”pumpede slæder.” Det drejer sig om at opnå ”street credibility” – bilens værd i point!
En sort BMW med udenlandske plader kommer ræsende, og to personer må springe til siden, da BMWen stopper op og laver en såkaldt ”Doughnut.” En ”Doughnut” er, når bilen bremser op og snurrer et par omgange. De resterende publikummer jubler og pifter.
Der hersker totalt kaos, og skrevne regler er et ukendt begreb. En af de uskrevne ”gaderegler” er, at man ”kun” kører ræs på vej væk fra menneskemængden – men mange af løbs-deltagerne gør det også på vejen tilbage.
Den hvinende lyd af hjulspind er i luften. I flere af bilerne kravler op til seks personer ud med øl i hånden. Det er opvarmning til en tur i byen og flasker smides overalt.
Da en motorcykel flyver gennem luften på bare ét hjul går folk amok, og lydniveauet hæves voldsomt af skrig og klapsalver. Herude opnås der også respekt ved ”bare” at sætte livet på spil.
Denne aften slutter ”festlighederne” ved halv tolv tiden, da en hvid Ford Mondeo med blå blink på taget dukker frem. Alt er pludselig lammet. Flere politibiler ankommer og begynder at skrive parkeringsbøder.
En lille Polo og en større Seat havde holdt for at køre ræs. Ved andet lyskryds væk fra transport-centret holder de for rødt og den ene chauffør giver håndtegn til den anden som svarer igen med nikken med hovedet. Da lyssignalet ændres til gul gasses der op, og ved grønt flyver de tværs over vejen.
Det ræs De blev ”snydt” for, er nu rykket ud på landevejen og sagesløse trafikanter er i fare.





De stille eksistenser

Har man en gang set ind i et pindsvins bundløse brune øjne, vil man altid elske det lille dyr

Af:Nicola Voss
Det er jul og hjerternes fest. Kærlighed og hjælpsomhed er i højsædet. Danskerne laver frivilligt arbejde som aldrig før. Det findes overalt, og mere end en tredjedel af den danske befolkning deltager. Mange arbejder synligt indenfor sport og velgørenhed. Mange i det stille som dyrenes hjælpere og beskyttere.
Når man en gang har set et pindsvin dybt i øjnene, vil man for altid have en forkærlighed for dette lille væsen. Karin Albin er ingen undtagelse. Men til forskel fra de fleste, ofrer Karin mange af døgnets timer på at hjælpe Danmarks ældste pattedyr. Hun er pindsvinenes ven.

En del af naturen
Pindsvinene lever et farligt liv. De kan blive skambidt af hunde, lemlæstet af mennesker, falde ned i lyskasser, sidde fast i jordbær-nettet og kørt over på vejene.
Til trods for at pindsvinet er vores ældste nulevende pattedyr, omkring 40 millioner år gammel og oven i købet et nyttedyr, så passer vi ikke på dem. Skønt de er fredet, må de klare sig selv. Danskerne har ikke tid og bestemt ikke plads til dem i de minimalistiske pryd-haver.
I moderne haver har pindsvin ingen gemmesteder. Derfor kravler de over landets veje og desværre køres mange over. Skov og Naturstyrelsen anslår at der hvert år dræbes 55.000 pindsvin i trafikken.
”Vi glemmer vi er en del af naturen, vi har jo ikke eneret på den” siger Karin og fortsætter:
”Der er ikke plads til de bløde værdier i nutidens samfund.”
Karin er en natur- og dyreelsker og opfordrer alle til at bevare og værne om naturen.
”Træerne er naturens lunger og vi kommer jo selv fra naturen” siger hun.

Pindsvinenes venner
Karin er aktiv i foreningen pindsvinevennerne. Ud over at holde foredrag om pindsvin driver hun en såkaldt plejestation.
”Jeg har nok omkring 40 i pleje for tiden,” siger hun med et varmt smil. Når pindsvinene er kommet hjem til hende efterser hun dem, og nogle gange må hun en tur til dyrelægen.
En stor trussel for pindsvin er spyfluer. De lægger æg på pindsvinene som udklækkes til maddiker. På bare to uger kan de æde et pindsvin op. Når Karin får pindsvin ind med sådanne lidelser, må hun sidde i flere timer med pincet og fjerne alt hvad fjernes kan. Hvis pindsvinene har fået spy (altså æg fra spyfluerne) i for eksempel øjnene, må Karin sidde med en tandstik med vat på og nænsomt fjerne det.

Hjerterum giver plads
I Karins udestue står en stor kasse dækket med tyndt blondestof. Nede i kassen er der små skåle med vand og mad, og en lille papkasse hvori der er hø.
”De må ikke få mælk, det ødelægger deres maver,” siger Karin.
Inde i den gemmer sig et lille pindsvin. Det blev leveret til Karin i går. Hun har ikke stillet det ud til de andre pindsvin endnu. Hun skal lige følge det lidt.
I bryggerset er der mange lignende kasser. På væggene hænger pindsvinenes journaler med blandt andet deres vægt. Her bor de mindste pindsvin. De er så små at de ikke går i hi.
De lidt større pindsvin bor for sig selv i et andet skur, og de store i et helt tredje.
Det kræver meget plads at have en plejestation i en almindelig villa i Højbjerg. Derfor har Karin allieret sig med en kvinde i Bjerringbro. Hun har en gård, hvor pindsvinene er i pleje, og har såkaldte løbegårde til dem.

Gi’ og du skal få
Når pindsvinene er blevet raske, og er vågnet op af deres hi, sætter Karin dem ud på udvalgte steder.
”Jeg hader det simpelthen,” siger hun og fortsætter:
”Men jeg gør alt hvad jeg kan for sikre mig de får det godt.”
Som regel kontakter folk Karin, fordi de gerne vil have pindsvin i deres haver. Så tager Karin ud, og ser haverne, og får en snak med ejerne, om hvad de bruger af havemidler med mere. Det går ikke hvis de bruger round up eller feromol. Det dræber naturens dyr og liv og sviner jorden til. Men pindsvinene skal ud.
”De hører til i naturen,” som Karin siger.
Rundt omkring i huset leger Karins fire hunde og to katte. Hun har desuden to andre katte ovenpå, hvor den ene af dem har sukkersyge. Den giver hun insulin. Karin har meget kærlighed, og deler rundhåndet ud af den. Hun er tilmed gift, og har både børn og børnebørn.
Man kan undre sig over, hvad der får en kvinde til at ofre så meget tid, arbejde, kræfter og penge på pindsvin. ”Det er det hele værd,” siger Karin bestemt. ”Hvis ikke jeg var her, så døde de jo.” Hun siger selv, at hun aldrig har været som alle andre. Selv som barn slæbte hun sårede dyr med hjem. Der er ingen tvivl om, at Karin har et kald, og det er der mange hundrede pindsvin, der er taknemmelige for.
Noget nyt er, at Karin nu også tager imod harekillinger og egernunger, – men det en helt anden historie.